Plader

Plader kan bruges til diverse formål, blandt andet beklædning, tag- eller gulvunderlag, vægge, gulve, møbler og inventar. Plader fås i forskellige størrelser, tykkelser, styrker og materialer, hvilket gør det til et byggemateriale som passer til en lang række projekter.  

I denne kategori finder du et bredt udvalg af forskellige typer for plader, herunder krydsfiner, OSB plader, MDF plader, spånplader og mange flere. Du kan læse meget mere om den enkelte type plade under hver kategori.

Læs mere

Plader - byggeplader til alle formål

Hos BygMax finder du et bredt udvalg af forskellige typer plader, der kan anvendes til en lang række af forskellige formål. Så uanset hvilke byggeplader du skal bruge, om det så er til tag, gulv, inddækning, beklædning, støbeform eller noget helt andet, så finder du det her på siden.

Og for at gøre det lettere for dig at finde den rette byggeplade til det projekt du skal i gang med, har vi samlet alle vores forskellige plader her på siden, hvor vi kort vil skrive lidt om hver af de mange plader, samt hvilke kvaliteter de har.

byggeplade_c

Krydsfiner

Taler man om byggeplader af træ, så vil de fleste sikkert straks tænke på krydsfinerplader, og det er der god grund til. Krydsfinerpladerne er nemlig det ideelle valg til rigtigt mange byggeprojekter.

Krydsfiner bliver produceret ved, at man limer tynde lag træ sammen oven på hinanden. Krydsfinerpladerne lægges derefter oven på hinanden, så fiberretningen ligger vinkelret i hvert lag og krydser hinanden. Disse kryds er dét, der giver krydsfinerpladerne deres høje styrke og fleksibilitet.

Krydsfiner er et alsidigt byggemateriale, der bruges til en bred vifte af byggeprojekter, og derfor har man udviklet krydsfiner, der direkte er beregnet til de forskellige projekter, som fx tagkrydsfiner,  hårdttræskrydsfiner eller støbekrydsfiner.

Så hvordan udskiller de forskellige typer af krydsfinerplader sig?

Tagkrydsfiner er særligt anvendt til tagpap, fordi de er vandfaste plader med høj styrke; hårdttræskrydsfiner er fremstillet af særligt hårde træsorter, der har en ekstra høj styrke og er der forfor bedst anvendt til opbygning af konstruktioner; og støbekrydsfiner er også en af de mere hårdføre krydsfinerplader, der bruges til bl.a. vognbunde eller støbning.

OSB plader

OSB plader er træplader bestående af lange træfibre eller -spåner, som bliver presset sammen med lim. OSB står for Oriented Strand Board, som hentyder til de lange fibre (strands), som pladerne er opbygget af. Hos BygMax sælger vi de praktiske OSB plader i størrelser á:  OSB plader 12 mm, OSB plader 15 mm, OSB plader 18 mm og OSB plader 22 mm.

Som så mange andre træplader fås OSB pladerne i flere anvendelsesklasser, der indikerer, hvor pladen kan anvendes. Ved mange OSB og krydsfinerplader vil anvendelsesklassen indikere, hvilken lim der er blevet brugt til produktionen af pladen.

For eksempel hvis man vil bruge sin OSB plade i vådrum, bør man anvende en OSB/3 plade, der netop tillader stor fugtpåvirkning.

Hos BygMax finder du OSB plader med eller uden spor, så der er mulighed for at indsætte rør til gulvvarme.

osb
MDF_plader_i_hele_bundt

MDF plader og Valchromat

MDF plader kan på mange måde minde om OSB plader, men de er altså en helt anden type plade. MDF står for Medium Density Fiberboard og er en formstabil og hård træplade, der bliver fremstillet af små træfibre af gran eller fyr.

MDF plader anvendes ofte til møbler, indvendige beklædninger og inddækninger. MDF pladerne fås både i deres naturlige farve, men også i gennemfarvet sort. Fordelen ved en farvet MDF plade er, at de er farvet hele vejen igennem, så hvis du ridser eller sliber den, så vil farven ikke forsvinde.

Et alternativ til MDF pladerne er Valchromat. De er nemlig en videreudvikling af den almindelige MDF plade og er derfor 30% stærkere. Valchromat pladerne fås også i et meget større farveudvalg (i skrivende stund kan vi tilbyde hele ni forskellige farver!) og med Valchromats forøgede styrke, er det en MDF plade, der særligt egner sig til kreative projekter, hvor styrken og designet er i fokus.

Gipsplader og fermacell-plader

Gipsplader er fremstillet af sammenpresset gips, som efterfølgende er blevet beklædt med papir. Gipsplader er diffusionsåbne, hvilket tillader boligen at ånde, og derfor er gipsplader særligt anvendt til indervægge. Gipsplader er godt for indeklimaet, da gips er et naturprodukt og ikke afgiver hverken gas eller andre skadelige stoffer.

Ulempen er dog, at de “almindelige” gipsplader har en tendens til at skabe dårlig akustik, grundet den glatte overflade. Ønsker man lyddæmpende plader til væggen, kan man vælge lyddæmpende gipsplader, fx Akustik Design panel, som er med til at forbedre lyden og akustikken.

Her under gipsplader kan vi også nævne fermacell fibergipsplader, der er en speciel type gipsplade, der består af 80% gips og 20% papir. Ved fibergips-pladerne fungerer papiret som en slags armering, så Fermacell-pladerne opnår en højere styrke og andre særlige egenskaber i forhold til “almindelige” gipsplader. En væg i et enkelt lag fibergips kan nemlig holde 30 kg i én skrue uden rawlplug og 50 kg i én skrue med rawlplug. Ved at anvende Fermacell-plader behøver man ikke længere være bekymret for væggens bæreevne, fx ved større væghængte fladskærms-TV eller malerier.

gipsy
wedi

WEDI byggeplader

WEDI pladerne er et samlet system af byggeplader og tilbehør til etablering af vådrum. WEDI plader har nogle helt særlige egenskaber, som varmeisolering og beskyttelse mod fugt. Pladerne fra WEDI har en kerne af blåt, hårdt skum, som faktisk er af ekstruderet polystyren-hårdskum. Derudover er den hårde skum også armeret med glasfibervæv på både for- og bagsiden. Yderligere er der også kunststofforældet mørtel på begge sider af pladen.

WEDI byggepladerne har en masse fordele, som fx at det kan monteres på alle former for fast underlag, pladerne er varmeisolerende på grund af flamingoisoleringen, og så er den selvfølgelig vandstandsende, eftersom den kan anvendes i vådrum. Som vådrumsplader er WEDI pladerne også modstandsdygtige over for råd og svamp, hvilket kan være et problem i rum med høje fugtbelastninger.

Træfiberplader

Som navnet på pladen indikerer, så er træfiberpladerne selvfølgelig fremstillet af træfiber.

Ved fremstillingen hugges råtræ til flis, som vaskes godt igennem. Herefter defibrerer man sit flis, indtil man står tilbage med meget små træfibre. Efter de får tilføjet noget vand, bliver massen sat ind i en opvarmet presse, der udskiller træets egne, naturlige limstoffer, som endeligt limer træfibrene sammen, hvorefter de kan tilskæres til plader.

Til trods for den simple fremstillingsmetode, så kan de forskellige træfiberplader anvendes til mange forskellige formål – alt afhængig af hvilket materiale, der anvendes til produktionen af træfiberpladen. Træfiberplader anvendes derfor også hovedsageligt til tre forskellige formål: til undertage, møbelbeklædninger og dekorationer/opslagstavler.

Til møbelbrug anbefaler vi de hårde træfiberplader, til dekorationer og opslagstavler bør de bløde træfiberplader tages i brug, og ved undertag kan vi klart anbefale Steicos universal undertagsplader. Steico-pladerne er nemlig vandafvisende og er med til at formindske konstruktions-kuldebroer.

steicouni22mm_palle
Sp_nplade

Spånplader og melaminplader

Spånplader er lette træplader, der er lavet af træspåner, lim og voks. Spånplader kan bruges til mange forskellige projekter, herunder vægbeklædning, undergulve, produktion af møbler og andet inventar. Gulvspånplader er en særlig type spånplade, der er både hårdere og mere robuste end almindelige spånplader, der egner sig særlig godt til opbygning af gulve. Hos BygMax finder du gulvspånplader i tykkelser på 12 mm, 16 mm og 22 mm.

Her til spånplader kan vi også nævne melaminplader, der er spånplader belagt med melamin. En melaminbelægning gør spånpladernes overflade ekstra slidstærke og modstandsdygtige, så de særligt egner sig rigtig godt til møbler.

Melaminpladens blanke overflade er også rengøringsvenlig, men det betyder ikke, at den egner sig til vådrum. Tværtimod, så bør hverken spånplader eller melaminplader anvendes i vådrum, kun til indendørs brug.

Cementspånplader

Af alle byggepladerne må cementspånpladerne siges at være en af de mest robuste.

Cementspånpladerne er fremstillet med materialerne cement og træspæner, så man kan forestille sig at cementspånplader egentligt bare er almindelige spånplader, men hvor cement er blevet tilsat for at forbedre pladens styrke. I nogle tilfælde kan der også tilføjes farve for at give cementspånpladerne et mere friskt look.

Til forskel fra de almindelige spånplader, så kan cementspånpladerne anvendes både indendørs og udendørs. Derfor bruges cementspånpladerne ofte til facadebeklædning, vindspærre og inddækninger, eftersom de har en ubehandlet og naturlig overflade, som passer ind i de fleste bygningstyper.

Vores sortiment er hele tiden i udvikling, men i skrivende stund kan vi tilbyde tre forskellige cementspånplader: NPICetris Base,  NPI Cetris Incol og Falco cementspånplader.

Cementsp_nplade
calsitherm

CALSITHERM indeklimaplade

Calsitherm indeklimaplader er kalciumsilikatplader fremstillet af kalk, sand og vand og bruges til at forbedre indeklimaet i boligen. Calsitherm indeklimapladerne har nemlig en forrygende evne til at flytte fugt fra den kolde side af væggen til den varme, hvor den fordamper fugten ud i rummet. Derfor er Calsitherm pladerne helt fantastiske til at forhindre svamp, skimmelsvamp og fugtskader.

Derudover har Calsitherm indeklimapladerne også så god en isoleringsevne, at Calsitherm reklamerer med, at hvis man anvender en 25 mm tyk Calsitherm plade på en uisoleret ydervæg, kan man reducere 50% af varmetabet!

Selvom Calsitherm indeklimapladerne er rigtigt gode til at forhindre fugtskader, så egner de sig ikke til vådrum eller udendørsbrug, men bør kun anvendes indenfor.

Derudover er Calsitherm indeklimaplader rigtig nemme at montere og forarbejde, de har en høj trykstyrke og på grund af de ikke-brandbare materialer, som Calsitherm pladerne er fremstillet af, så er pladerne selvfølgelig også ubrandbar.

Skalflex fugtisoleringssystem

Ligesom Calsitherm indeklimapladerne, er Skalflex isoleringspladerne også kalciumsilikatplader, og de har derfor lignende kvaliteter. Skalflex pladerne er skruefaste byggeplader, der indgår i et fugtisoleringssystem. Fugtisoleringspladerne er til indendørsbrug og er en permanent løsning mod fugt, og derfor anvendes disse byggeplader ofte i kælderlokaler, hvor vi ser, at der er problemer med kondens, som ofte opstår på grund af temperatursvingninger. Med en effektiv isoleringsløsning kan du derfor nemt komme kondensproblemer til livs.

Selvom Skalflex isoleringspladen er en tynd byggeplade, har den en rigtig høj isoleringsevne. Yderligere sikrer pladens høje pH-værdi også, at der ikke er nogle muligheder for, at skimmel kan vokse på byggepladen. Derudover er Skalflex isoleringspladerne også diffusionsåbne, brandsikre, formstabile og skruefaste.

Skalflex
Brandplade

Brandplader

De brandhæmmende brandplader er fremstillet af mineraluld med høj tæthed og brandhæmmende belægning på en eller to sider, hvor der også er forbehold for en supernem montering.

Brandplader anvendes hovedsageligt til brandsikre rør og kabelskillevægge ved vægge og lofter. Udover at yde en rigtig god brandsikkerhed, så har de også rigtigt gode lydisolerende kvaliteter.

Vi anbefaler, at brandpladernes mellemrum tætnes med brandsikringsakryl, og alt afhængig af om dine brandplader skal være brandsikrede på en eller to sider, så vil de være i brandsikringsklasse EI 120 U/U ved brandplader med belægning på den ene side, og hvis brandpladerne er blevet brandsikrede på begge sider, vil de have brandsikring EI 240-EI 240 U/U.

I vores kategori med brandplader finder du plader fra FireFree og Würth. Brandplader kan anvende til både letvægtslofter og -vægge og almindelige massive lofter og vægge.

Køb billige plader og tilbehør hos BygMax

Byggeplader kommer i mange materialer, størrelser og tykkelser, og hos BygMax vil det være svært at finde en byggeplade, som vi ikke har på shoppen! Om du så skal bruge byggeplader til undertaget, skillevæggene eller møblerne, så finder du det alt sammen i én af kategorierne ovenover.

Hvis du gerne vil holde dig opdateret på tilbud, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, og se alle de nyeste produkter og tilbud i din indbakke hver uge!

Står du over for et større renoverings- eller byggeprojekt og godt kunne tænke dig et knivskarpt tilbud, så prøv at sende os en materialeliste til os på en prisforespørgsel. Så vil vores sælgere prøve at sammensætte et tilbud til dig.

BygMax – alt til dit byggeprojekt.