Træbeskyttelse udendørs

Maling til al slags udendørs træværk. 

Læs mere

Træbeskyttelse udendørs

Det er vigtigt at beskytte træ, da det fra naturens side nedbrydes, når det fældes. Regn, fugt og solens ultraviolette stråler nedbryder træets fibre som gør dem løse og grålige, hvilket giver dårlig vedhæftning for træbeskyttelse.
Derfor er det en god ide, hvis træet er gråt i overfladen at slibe det inden malerarbejdet igangsættes.
Maling af udendørs træ er bedst at gøre i perioder med tørvejr fra maj til september og hvor temperaturen er mellem 10 - 25 grader. Undgå direkte sol, da træbeskyttelsen tørrer for hurtigt og ikke kan nå at trænge ordentlig ind i overfladen. Træværk og facader må ikke være fugtige når det skal males og luftfugtigheden skal helst være under 80%. Du kan tjekke luftfugtighed her.

Det er ligeledes vigtigt, at du sikrer dig, at træet er tørt inden du går i gang med at bruge træmaling udendørs. Trykimprægneret træ er typisk ret vådt, da det oftest opbevares udendørs, sørg derfor for at det er grundigt tørt inden du går i gang med at male. Er du i tvivl brug evt. en fugtighedsmåler. Fugtigheden i træet må som hovedregel ikke overstige ca. 16 %. Vinduer og døre dog kun ca. 12 %. Fugt i træet forårsager, at malingen skaller af indenfor kort tid.

Det anbefales at ubehandlet nyt træ behandles indenfor 4 uger.
Fabriksgrundet træ indenfor 4 - 8 uger og vakuum-imprægneret træ indenfor min. 2 uger og maks. 4 uger.
Trykimprægneret træ anbefales behandlet indenfor 4 uger.

Ved at behandle træet giver det en markant længere levetid og husk at også trykimprægneret træ skal behandles for at holde. Enderne på al slags træ er særligt sugende, hvorfor det kan være en god ide at give dem et par ekstra gange.
Flere undersøgelser har vist, at blot 2 måneders påvirkning af sollys forringer træet.

Grundingsolie

Sørg for, at træet er fri for snavs og eventuelle begroninger inden du går i gang med at grunde. Anvend en stålbørste til rengøringen.

Grundingsolie til udendørs brug indeholder stoffer der modvirker svamp. Olien mætter træets celler og skaber en overflade, som malingen kan binde på. Det modvirker ligeledes at træet tørrer ud og ikke sprækker så let. En god grundingsolie er en god og billig måde at mætte træet på, og der vil derfor ikke skulle bruges så meget af den dyrere dækkende maling. Grundet træværk bør behandles med træbeskyttelse indenfor 14 dage.
Eksotiske træsorter er naturligt beskyttet mod råd og svamp og skal derfor ikke grundes.

Træmaling udendørs

Dernæst skal træet males med enten transparent, halvdækkende eller heldækkende udendørs træmaling.

Transparent træbeskyttelse har den egenskab, at træets årer og struktur kan ses igennem. Det har dog den trælse ulempe, at du snart skal i gang med malerpenslen igen, da det holder kort ca. 1 år.

Laserende træbeskyttelse giver en lidt tykkere og mere dækkende lag end oliebehandling og det skjuler ikke træets åretegning og struktur. Træet skal stadig behandles ofte.

Ønsker du længere holdbarhed, er det en god ide, at vælge en halv- eller heldækkende maling. En halvdækkende maling holder i ca. 2-4 år. En heldækkende maling holder i op til ca. 8 år afhængig af belastningen.

Vi forhandler alle de gængse farver som sort træbeskyttelse, antracitgrå træbeskyttelse, svenskrød træbeskyttelse, hvid træbeskyttelse i både vandbaseret og oliebaseret.

Oliebaseret træbeskyttelse kontra vandbaseret træbeskyttelse

Oliebaseret træbeskyttelse er ideelt til beskadiget træværk, da det typisk indeholder terpentin, der trænger ind i træet og trækker olien og de svampedræbende midler med sig, så træet bliver mættet. 
Oliebaseret maling tørrer ligeledes hurtigere end vandbaseret maling, da terpentinen fordamper hurtigere end vand. Dette kan være en fordel i det meget omskiftelige danske vejr.
Hvis træet tidligere er malet, kan du godt male med vandbaseret ovenpå oliebaseret maling, men du kan ikke male med oliebaseret ovenpå vandbaseret træbeskyttelse.
Vandbaseret maling er skånsomt mod miljøet, det er nemt at arbejde med og det skaber en holdbar overflade på niveau med oliebaseret træbeskyttelse.

Hold øje med gode tilbud på træmaling udendørs

God fornøjelse med dit malerprojekt