Rawlplugs / dyvler / dybler

Rawlplugs eller dyvler/dybler – hvad er forskellen?

Rawlplugs og dyvler er to begreber, som ofte anvendes om det samme, og der kan hurtigt opstå forvirring om, hvorvidt der er forskel og hvad det egentlig er korrekt at kalde de små plugs, som sikrer at skruerne sidder fast i sten, gipsplader og meget andet. Forklaringen bag begreberne får du her.

Rawlplugs

Rawlplugs udtales af de fleste som ”ravplugs” eller ”ravpluks”. Men det staves altså Rawlplugs, efter dens opfinder John Rawlings, der opfandt og tog patent på produktet Rawlplugs i 1911. De oprindelige Rawlplugs var lavet af stammerne fra juteplanten, der er lange og tynde og dermed passer i hullerne, der bores inden plugsene isættes. Efterhånden blev produktet udbredt og der kom andre producenter til – men navnet Rawlplugs hang ved og bruges i dag ikke bare om mærket Rawlplugs, men om produktet generelt.

Rawlplugs kaldes dog også dyvel eller dybel (fra dübel på tysk). En dyvel er en kort rund pind af træ, som anvendes til blandt andet samling af møbler. De fleste kender sikkert dem fra samlesættene til møbler, hvor de bruges til at lave samlinger uden skruer ved, at de bankes halvt ind hver af de to trædele, som skal samles. Anvendelsen af trædyvler, både til samling af to stykker træ, men også til fastgøring af søm og skruer i vægge, er en gammel teknik. Tidligere indmurede man dyvlerne mellem stenene under opførelsen af væggene, men senere slog man også trædyvler i borede huller i væggene efterfølgende. John Rawlings opfindelse var jo grundlæggende en trædyvel, og det er dér, at brugen af de to begreber om samme produkt opstår. I dag fremstilles rawlplugs i plastic, men begrebet dyvler anvendes stadig, uanset om det er plastic eller træ. De har også gennemgået en lang række forbedringer siden John Rawlings trædyvel kom på markedet for mere end 100 år siden. Dyvler kaldes derudover også kaldes murbøsninger, nylonbøsninger, nylondyvler, plastikdyvler og meget andet.

En rawlplug er altså en dyvel eller bøsning i træ eller plastic til fastgørelse af skruer i vægge og lofter, men en dyvel er ikke nødvendigvis en rawlplug, da dyvler også bruges til samling af møbler og en bøsning er heller ikke nødvendigvis en rawlplug, da der finder mange typer murbøsninger, eksempelvis til skorstensrør. Kært barn har altså mange navne, og det er svært at sige hvad der er mest korrekt.

Producenterne kalder det både plugs, dyvler og dybler – men de har alle samme formål; at sikre at skruer og søm hænger godt fast i vægge og lofter. Her på siden hedder de rawlplugs eller dyvler/dybler, da vi ved at det er det, som vores kunder kalder dem, og det som vores producenter kalder dem.

Der findes dog flere typer dyvler, der hver især er beregnet til forskellige formål. Det skal du være opmærksom på, når du køber, og her får du en kort gennemgang af de forskellige typer, og hvordan de anvendes.

Typer af rawlplugs / dyvler

De mest almindelige rawlplugs er fremstillet i plast, men er derudover udformet på vidt forskellige måder, med hensyn til hvordan de ekspanderer og sætter sig fast i væggen. Almindelige rawlplugs anvendes til opsætning af spejle, billeder, hylder, fladskærme og meget andet i vægge af beton, gasbeton, mursten og andre massive vægge.

Til gipsvægge findes der særlige rawlplugs eller gipsdyvler, som er beregnet til at give god forankring i de tynde gipsvægge. De produceres i metal eller hård plast, og har modsat almindelige rawlplugs et gevind, som skruer dyvlen fast i gipspladen, hvorefter en skrue kan skrues i. 

Sømrawlplugs eller sømdyvler er dyvler beregnet til søm. De fås samlet med rawlplugs og søm og bruges typisk til fastgørelse af trælister, lægter og plader på hårde underlag af beton eller sten, hvor der bores igennem både træ og beton, inden dyvlen slås i.

Montering af forskellige typer rawlplugs / dyvler

Rawlplugs / dyvler monteres i hårde og massive vægge ved at bore for, inden dyvlen isættes. Der bores med et bor beregnet til sten og med samme diameter som den dyvel, som du skal isætte efterfølgende. For lille størrelse bor, og du kan ikke få dyvlen i. For stort bor og dyvlen vil ikke sidde ordentligt fast. Der er absolut størst styrke, hvis dyvlerne monteres i mursten og ikke i fugerne mellem stenene, som ofte kan være porøse og smuldre, når der bores i dem. Det kan være svært at se ved indvendige vægge, men skal du skrue flere skruer i langs en vandret linje, og rammer du i en porøs fuge ved første boring, så er det værd at overveje om du kan flytte det hele et par centimeter op eller ned – især, hvis der er tale om en boghylde eller noget andet, som skal bære en stor vægt. Efter boringen kan du putte rawlplugs i hullerne. Det kan nogle gange være nødvendigt at banke dem forsigtig i med en hammer. Rawlpluggen skal gerne kunne bankes nemt på plads, men sidde stramt.

Ved montering i gipsvægge er der flere begrænsninger, og gipsvæggene er udfordrende at hænge tunge emner op i. Gipsvægge er lavet af gipsplader, som består af finkornet gips, som dyvlerne kan rykke sig ud af, hvis de belastes for meget. Samtidig er gipsvægge ofte kun opbygget af 1 eller 2 lag gips og har derfor en tykkelse på 13 eller 26 mm, hvilket ikke er meget dybde til en dyvel. De særlige plugs til gipsvægge har derfor gevind, så de kan skære sig ind i gipspladerne og forankres på denne måde, frem for at ekspandere, som almindelige rawlplugs. De fås som selvborende dybler, så du ikke behøver at bore for, inden du sætter gipsdyblerne i. I vægge af fibergips, kan du dog ofte hænge billeder og lignende uden brug af rawlplugs, men bør ved tungere ting som hylder og fladskærme bruge plugs.

Skal du fastgøre tungere emner til gipsvægge, så bør du overveje at bruge hulrumsankre, der er metalankre, som monteres med et særligt værktøj, der trækker ankrene sammen på bagsiden af pladen i væggen, så der dannes en permanent befæstelse, der kan skrues en skrue i.

Inden du monterer boghylden, fladskærmen eller noget helt andet, så tjek æsken med rawlplugs. Her vil du altid kunne se, hvor stor en belastning de kan bære i et givent væg eller loftmateriale.

God arbejdslyst.