Gipsskruer
Kvalitets gipspladeskruer fra Expandet, ESSVE, Simpson, Fischer og NKT samt særlige rosetter og rawplugs til gips. Vælg mellem kasser med enkeltstyk gipsskruer eller båndede gipsskruer til gipsskruemaskine.
Gipskruer – stykvis eller båndet
Gipsskruer er en kategori inden for skruer, som er specielt udviklet til brug ved montering af gipsplader på vægge og lofter. Gipsskruer fremstilles af alle de kendte skrueproducenter som Expandet, NKT, ESSVE, Simpson og Fischer, og kan både købes i pakke med enkeltstyks og på bånd til gipsskruemaskine.
Gipsskruer har særlige hoveder med mønster, der får spartlen til at hæfte bedre, når man efterfølgende spartler væggen eller loftet. Samtidig er hovedet ekstra bredt, for at holde bedst muligt på gipspladen.
Gipsskruer fås enten i sølvfarvet udgave, som er el-forzinket eller en sort udgave, som er fosfateret. Begge dele egner sig, ligesom gipsplader generelt, kun til brug indendørs i tørre rum. Det vigtigste du skal holde øje med, når du køber billige gipsskruer her på BygMax, er længden på skruerne og om de er til træ eller metal. Gipsplader kan nemlig både monteres på et skelet af skillerumslægter eller særlige stålprofiler, der er udviklet til gipsvægge. Skruespidsen skal derfor passe til om det enten er træ, stål eller en kombination.
Skruer til gipsvæg og gipsloft
Gipsplader fås i særlige udgaver som vådrumsgips, fibergips, gulvgips og meget mere, og kan opsættes på et skelet af skillerumslægter i træ eller stålprofiler eller på forskallingsbrædder. Pladerne er 90 cm brede og typisk 240 cm lange. Derfor opsættes lægter til vægge med 45 cm mellemrum og forskalling til loftgips med 30 cm mellemrum (fra midt til midt).
Det gør det muligt at skrue gipspladerne fast med gipsskruer i kanterne og enten i midten eller med passende mellemrum. Der holdes en afstand på 10 mm til kanten af pladen ved de yderste skruer.
Monteres der to lag gips, så bruges der to tykkelser gipsskruer. Første lag gipsplader monteres med gipsskrue på omkring 35 mm, hvis det er på et underlag af træ og 25 mm, hvis det er et underlag af stål. Andet lag monteres derefter med en gipsskrue på 45 mm, hvis det er et træskelet og 35 mm, hvis det er et stålskelet.
Det er vigtigt, at der anvendes rigeligt med gipsskruer til montering, da gipspladerne ellers risikerer at komme til at hænge eller revne i samlingerne. Ved gipsplader som monteres på stålskelet, kan det være en god ide at forskyde skruerne lidt på hver side af samlinger.
Gipsskruer fås enten i enkeltstyks eller til gipsskruemaskine. Netop fordi der skal bruges så mange skrue til montering af gisplader er en gipsskruemaskine en god investering, hvis du skal sætte mange plader op. Alternativt kan man få særlige bits til skruemaskine, der er specielt egnet til gipsskruer.
Når man skruer gipsskruer i, så er det utrolig vigtigt ikke at skrue skruerne for langt ind. Det sikrer brug af en gipsskruemaskine eller særlig bit til gipsskruer. Skruens undersænkede hoved skal kun lige skrues ned plant med pladen eller lige under. Skrues skruen for langt ned, så ødelægges papirlaget omkring pladen, og pladerne holdes ikke ordentligt på plads og bliver mere modtagelig over for fugt.
Gipsskruer til lav pris på BygMax
Du finder et stort udvalg af billige gipsskruer fra Expandet, ESSVE, NKT, Simpson og Fischer her på siden, så når du bestiller gipsplader, træ eller andre af vores billige byggematerialer, så køb skruerne med her også.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto