Gulvvarme og gulvvarmeplader
Med vandbaseret gulvvarme i stedet for radiatorer opnår du nogle fordele. Varmen fordeles mere jævnt i boligens rum, og du undgår fodkulde. Begge dele forudsætter dog, at huset er velisoleret.
Hvis der er kolde ydervægge, kolde vinduer eller utætheder i huset, kan det være nødvendigt at supplere med radiatorer eller - bedre - at efterisolere og skifte til moderne energiruder for at opnå den gode komfort og holde varmeregningen nede.
Gulvvarme giver lune fødder, og derfor kan du uden at komme til at fryse skrue indetemperaturen ned med en grad eller to sammenlignet med radiatorvarme. Gulvvarme kan altså også give dig en besparelse.
Gulvvarme - godt indeklima til en god pris
De fleste vælger gulvvarme, når de skal renovere eller bygge nyt – og det er med god grund. Der er nemlig flere fordele ved gulvvarme, så du alligevel skifte det gamle gulv, så er det en god idé at skifte de gamle radiatorer ud med gulvvarme. Med gulvvarme fordeles varmen jævnt over hele gulvet, og du undgå at der bliver fodkoldt. Samtidig kan du ofte spare plads, da der ikke længere er behov for radiatorer under eller foran vinduer.
Da gulvvarmen fordeler sig jævnt over hele rummet, kan du ofte skure en smule ned for temperaturen. Den mere effektive udnyttelse af varmen kan være med til at sænke varmeregningen. Er dine ydervægge dårligt isolerede, har du kolde vinduer eller utætheder, så kan det være nødvendigt at supplere gulvvarmen med en radiator, efterisolere hulmure med granulat og skifte til vinduer med moderne energiruder, for at prisen på gulvvarmen er bedst givet ud.
Gulvvarme fås både baseret på el og på vand og kan installerede både under fliser og klinker og under plankegulve og andre trægulve. Der er fordele og ulemper ved begge systemer.
DEVI gulvvarme er varmekabler, som anvendes til gulvvarme eller frostsikring. Når kablerne anvendes til gulvvarme, lægges de lige under trægulvet eller gulvtæppet, eller støbes fast ovenpå det eksisterende gulv med selvnivellerende flydespartel. Elektrisk gulvvarme har den store fordel, at den er meget tynd, og derfor kan lægges ned uden at det underliggende gulv skal tages op. Det gør det ofte nemmere at installere gulvvarmen, end hvis der skal bankes et betongulv op, og du mister ikke loftshøjde ved at skulle lægge gulvvarme pladerne mellem strøer og trægulv.
Den mest almindelige form for gulvvarme er med vand, og oftest installeres den ved, at gulvvarmeslanger indstøbes i betonen under gulvene. Der findes dog også gulvplader til gulvvarme med vand, som ikke fylder meget og som også kan bruges under trægulve. Der findes typisk to typer gulvvarmeplader: den ene er spånplader mens den anden er polystyrenplader. Princippet bag dem er det samme. Systemerne består af gulvplader med profilerede spor, hvori gulvvarmeslangerne lægges ned, ofte sammen med varmefordelingsplader i aluminium, som fordeler varmen mere jævnt under trægulvet. I nogle systemer er varmefordelingen indbygget i pladerne som et tyndt lagt aluminium. Gulvvarme med gulvvarmeplader tilsluttes husets centralvarmesystem, som de resterende radiatorer og/eller gulve kører på.
Gulvvarme med vand er dog klart det mest økonomiske, da elregningen for elektrisk gulvvarme ofte kan blive meget høj. Det er ofte et spørgsmål om prisen på den højere elregning er lavere end prisen for at fjerne det eksisterende gulv og gøre plads til at installere vandbaseret gulvvarme.
Hos BygMax finder du alt i gulve og gulvplader til gulvvarme til stærke priser. Vi har alle former for gulvvarme, alt der skal bruge i VVS-artikler til installationen og tusinder af andre varer. Vi fører alle de kendte mærker som Novopan, Sundolitt, Jackon, Roth, Nordic, Altech, DEVI og Salus til faste lave priser, og leverer inden for få dage.
Køb alt til gulvvarme på BygMax.dk
Validate your login
Log ind
Opret ny konto