- Akustikprodukter
- Armeringsnet og stål
- Beslag og hængsler
- Facadebeklædning
- Fuge- og spartelmasse, lim og skum
- Gevindstænger, bolte og møtrikker
- Gulve
- Isolering
- Kloak og dræn
- Loft- og vægbeklædning
- Murerartikler
- Mursten og blokke
- Plader
- RIAS Termotag
- Skruer og rawlplugs
- Søm og klammer
- Tag
- Tagrender
- Terrassebrædder
- Træ
- Vådrum
Mursten & overliggere
Her finder du mursten og overliggere - vi har et bredt udvalg af sten både maskinsten og blødstrøgne sten.
Vi har et stort udvalg af både facadeoverliggere og bagmursoverliggere.
Vores bagmursoverliggere kan ikke bruges til facader da armeringen i denne type overliggere ikke er rustfri.
Mursten i massevis
De fleste af os kender historien om de tre små grise og ulven, og historien har en god pointe: mursten holder bare bedre!
Langt størstedelen af danske huse er opført med ydervægge i mursten, og det er der flere grunde til. Mursten er fremstillet af ler, som der findes i store mængder i vores undergrund, men samtidig har mursten også en masse fremragende egenskaber, som gør det ideelt til ydervægge.
Mursten får deres farve fra leret, som de er lavet af. Blåler giver gule mursten, mens rødler giver røde mursten. Dertil kommer mange andre farver, som fås ved tilsætning af farve eller brænding af leret. Det giver mange muligheder med hensyn til farve på mursten.
Murstensvæg med gode egenskaber
Mursten er et dyrt byggemateriale, så hvorfor vælger så mange alligevel at bygge i mursten, når der er andre typer facadebeklædning og beklædningsbrædder på markedet? Ligesom historien om de tre små grise, så skyldes det blandt andet at mursten holder bedre. Huse af mursten kan holde i hundredvis af år, hvilket ses på mange af vores ældste slotte og kirker, hvis facader er mange hundrede år gamle. Tag, vinduer og andet i bygninger er skiftet flere gange, men de gamle ydervægge i mursten, står der endnu.
Samtidig har mursten gode egenskaber med hensyn til fugtregulering. Tegl, som de brændte ler kaldes, fungerer perfekt som klimaskærm. Når det regner på en murstensvæg, så mættes det yderste lagt af murstenene med vand, og det gør nærmest murstenen vandsikre. Samtidig har mursten gode egenskaber med hensyn til fugtregulering, så der ikke ophobes fugt i væggen, hvilket både går ud over isolering og kan give skimmelsvamp i konstruktionen.
Samtidig er mursten nærmest vedligeholdelsesfri. Når vi siger ”nærmest” så er det fordi at det kan være nødvendigt med reparation eller omfugning af fugerne mellem stenene efter et antal år. Er murstensvæggen udført korrekt og med den rigtige mørtel, så vil den dog være vedligeholdelsesfri i mange årtier ad gangen.
Teknologisk Institut har vurderet udgiften til vedligeholdelse af teglfacader til lige under 7 kr. pr. m2 set over en 50-årig periode for et nyt byggeri. Allerede efter kun 10-20 års levetid viser beregningerne dermed, at den samlede kvadratmeter pris for det murede byggeri er markant lavest pga. de meget lave vedligeholdelsesomkostninger. Totaløkonomien bliver således bedre endnu, jo længere tid der går.
Desuden så er mursten bare smukke. Fordi mursten er fremstillet af et naturmateriale, så vil de næsten altid have et naturligt, flot spil. Modsat andre typer facadebeklædning og brædder, som står flottest, når de er helt nye eller nymalede, så bliver mursten nærmest kun pænere med årene, når facaden får lidt patina.
Murstensform og mursten mål
Murstensformen er let genkendelig og formen har faktisk en logik og kan derfor skæres eller deles på forskellige måder, og sammensættes i forskellige forbandt. Mursten kan deles på midten, så der dannes to kvadratiske stykker. Denne murstensform kaldes for en ”kop”. Den kan også deles yderligere, så der er tale om en kvart sten, hvilket kaldes en ”petring”. Murstenen kan også deles på langs i to lange stykker, hvilket kaldes en ”mester petring”, da det før vinkslibere og skæremaskiner krævede noget øvelse at hugge denne sten med en murhammer.
Mursten fremstillet efter standardmål, der varierer fra land til land, men har været den samme i Danmark gennem mange år. En mursten måler omkring 22,8 cm i længden, 10,8 cm i bredden og knap 5,5 cm i højden. Blødstrøgne og håndstøgne sten kan variere en del i størrelsen, mens maskinsten er mere målfaste.
Mursten mål regnes dog på en særlig måde. Murstenen er som sagt delt op i nogle enheder, og murstensmål er disse enheder + 12 mm fuge. Disse murstens mål anvendes af arkitekter, bygningskonstruktører og murer, og sikrer at længde på vægge og placering af døre og vinduer altid passer hele, halve eller kvarte mursten, så mange undgår skæringer på mange forskellige mål, hvilket giver et rodet udtryk i forbandtet. Ud denne logik er en 1/4 sten 6 cm, 1/2 sten er 12 cm og en hel sten er 24 cm med fuge, og det gør det nemt at afsætte murstensvægge og åbner, så det passer med hele, halve eller kvarte murstensmål ved hjørner og vindues- og døråbninger.
Antal mursten pr. m2
Det er svært at tælle præcist hvor mange mursten man skal bruge ud fra de murstensmål, som er beskrevet ovenover. Dels vil der være noget spild i form af både afklippede dele og i form af sten, som går i stykker under arbejdet, og det vil være en tidskrævende opgave at tælle antal pr. skift og antal skift for alle vægge i et byggeprojekt. Derfor regner man med et gennemsnitsforbrug af mursten pr. m2.
Man siger som tommelfingerregel, at der går 65 mursten pr. m2. Det reelle tal er snarere 63, men da der jo vil forekomme spild, regnes der med et lidt højere forbrug, som skal tage højde for dette. Det er dog blot en tommelfingerregel, og det kan være en god idé at regne med 66 mursten pr. m2 ved facader, mens man måske kan nøjes med 64 mursten pr. m2 ved indvendige vægge der skal pudses, hvor afklippede stykker kan bruges i væggen, så spild minimeres.
Køb billige mursten på BygMax.dk
Hos BygMax finder du mursten fra de bedste danske teglværker til en god pris. Vi leverer mursten til din adresse fra Randers Tegl, Egernsund Tegl og Strøjer Tegl. Samtidig finder du i vores store udvalg af mursten og blokke også overliggere, lecablokke, fundablokke og meget andet. Husk også murbindere!
Validate your login
Log ind
Opret ny konto