Akustikpaneler
Akustikpaneler bidrager ikke kun med støjreducerende egenskaber, men skaber samtidig et moderne udtryk med de smukke trælameller i forskellige træsorter - enten ubehandlet eller olieret. Akustikpanelerne kan anvendes både som loft- og vægbeklædning og giver boligen et moderne look, samtidig med de giver rummet en bedre akustik. Hos BygMax finder du forskellige typer akustikpaneler fra forskellige producenter, som alle har forskellige fordele.
Giv din bolig et løft med akustikpaneler
Akustikpaneler er blevet en rigtig populær løsning hos de danske boligejere i takt med at dårlig akustik er blevet et større tema i mange nybyggerier. Den moderne, nordiske indretningsstil med åbne rum og materialer såsom beton, stål og glas skaber nemlig nogle akustiske udfordringer. Dette problem kan akustikpaneler og lignende akustikløsninger heldigvis hjælpe med ved hjælp af deres støjreducerende egenskaber og filtdugens absorbering. Hos BygMax forhandler vi tre forskellige typer akustikpaneler – FibroTech, Denwood og i-WOOD. Panelerne har alle forskellige fordele om du skal anvende akustikpanelerne som loft- eller vægbeklædning, indendørs eller udendørs eller i vådrum.
Basic, PROFF eller Unika akustikpaneler fra FibroTech
FibroTech akustikpaneler fås i 3 forskellige serier - Basic, PROFF og UNIKA - FibroTech PROFF serien af akustikpaneler er kendetegnet ved, at de måler 600x3000 mm og dermed længere i Basic. Disse akustikpaneler er oplagte til de højere rum i boligen. Alle akustikpanelerne fra FibroTech fås i forskellige modeller – vælg bl.a. imellem Light Oak, Smoked Oak eller Grey Oak, som alle er med egefiner. Er du mere til ask eller valnød, finder du også disse i FibroTech’s sortiment af akustikpaneler.
FibroTech UNIKA er nyeste skud på stammen og velegnet til vådrum med en relativ luftfugtighed under 55%. Ved brug af FibroTech akustikpaneler i vådrum skal enderne forsegles med en klar lak. Unika serien findes i forskellige farvevarianter – heriblandt Light Oak, Black Oak og Grey Oak og med to forskellige lameller. Dernæst er Unika serien anderledes ved, at overfladen på lamellerne er laminat med træstruktur i modsætning til de originale med træfiner.
Akustikpaneler fra Denwood produceret i Herning
Alle akustikpaneler fra Denwood er produceret i Danmark med fokus på miljøet. Trælamellerne er produceret ud af spildtræ og returprodukter inden for trævarebranchen og filten er produceret ud af genbrugsplast – Vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten. I sortimentet af Denwood akustikpaneler finder du et stort udvalg af træsorter heriblandt eg, valnød, bøg og ask.
Akustikpanelerne fra Denwood kan købes i 3 forskellige længder afhængig af anvendelsesformålet. Akustikpanelerne er derfor velegnet til både vægge og lofter med panelerne i størrelserne 60x240 cm, 60x300 eller de lange akustikpaneler i målene 60x360 cm. Alle akustikpaneler kan samtidig købes med forskellige oliebehandlinger, hvis du vil skabe et unikt look.
i-WOOD akustikpaneler – Unikt og innovativt listebeklædning
Ligesom Denwood akustikpaneler, er i-WOOD listebeklædning en mere klimavenlig akustikløsning til både vægge og lofter. Alle akustikpaneler fra i-WOOD produceres på deres fabrik i Midtjylland med fokus på miljøet. Alt træ i produktionen er FSC certificeret og filten er produceret af genbrugsplast. Hos BygMax forhandler vi 3 forskellige serier af i-WOOD akustikpaneler – Basic, PRO og PRO+. Basic minder mest om klassiske akustikpaneler og anvendes ofte som beklædning på eksempelvis vægge, pejse, diske eller skabsmoduler.
Alle akustikpaneler fra i-WOOD adskiller sig fra de typiske akustikpaneler, da trælamellerne er monteret på en hård bagside. Dette gør monteringen af i-WOOD listebeklædning nem, da alle panelerne udfræses af hele MDF plader med egefiner eller valnødfiner.
Listeloft med enestående finish
i-WOOD PRO serien er kendetegnet ved, at den kan fås både med eller uden i-WOOD unikke fingersamlinger. Fingersamlingerne giver en ensartet finish i form af en sammenhængende overflade på det færdige produkt, som skuler alle samlinger imellem akustikpanelerne. PRO+ og PRO akustikpaneler fra i-WOOD er derfor det oplagte valg, når du skal vælge loftbeklædning, hvis du ønsker en sammenhængende overflade uden synlige samlinger. PRO+ er dernæst produceret med udfræste akusikfelter på bagsiden, som gør at lyden kan vandre op igennem filten. Du kan med fordel opsætte i-WOOD PRO+ med en bagvedliggende mineraluld for at opnå den mest optimale akustik. Under hvert akustikpanel fra både FibroTech, Denwood og i-WOOD finder du akustikmålinger – både med og uden bagvedliggende mineraluld.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto